Strandengene

Foto: VisitDragør
Sydstranden Bro over kanal Fotos

Beschreibung

Engene syd for Dragør, der har udsigt til Øresundsbron og en af de mest travle sejlrender i verden, er fredet. Her er et rigt fugleliv: fiskehejre, grågæs, vibe, blishøner og bramgæs, og er man heldig, støder man også på et par af de sæler, som ellers holder mest til på Saltholm.

Vær opmærksom på, at hunde skal holdes i snor i fuglenes yngletid. Langs strandkanten: fra 1. april til 1. oktober. Langs Søndre Strandvej: fra 1. april til 15. juli.

Strandengene bliver tit oversvømmet af saltvand, så man finder mange strandurter f.eks. strandmalurt, strandasters og strandtrehage, som kan tåle de salte forhold.

Det var på strandengene syd for Dragør, at Noma-chefkok René Redzepi blev fotograferet til Time Magazines forside, mens han sankede urter. Husk, at man ikke må plukke fredede urter, og at man kun må plukke til eget forbrug.

Tidligere har strandengene haft flere funktioner.

Blegning af tekstiler var i mere end hundrede år et stort erhverv i Dragør, og blegningen foregik på strandengene syd for byen: Når de lange lærredsbaner fra byens mange vævere skulle gøres lyst og blødt, blev de lagt i store kar i en sodaopløsning og dernæst spændt ud på strandengene, så de kunne bleges i solen. 'Solbleget ved Dragør' stod der på små kort i udstillingsvinduer i de fine butikker på Strøget i København dengang.

På en sommerdag dengang var store arealer fyldt med blegvarer: Hørlærred lå i lange striber og reflekterede solen som sne, der var faldet i afmålte baner.

Fra omkring 1930 og til 1979 var strandengene et feriemål for mange københavnere. Der har bl.a. været et badeetablissement tegnet af Arne Jacobsen, to campingpladser, en lille by af små feriehuse, flere badeanstalter og bygninger specielt opført til Gabriel Jensen Ferieudflugter.

I dag er det kun badeanstalten, Gabriel Jensens Ferieudflugter og cafeen 'Sylten', sidstnævnte ligger i ensom majestæt midt i strandengene, som vidner om det blomstrende strandliv, der engang udfoldede sig på sydstranden.

Gebiet

Addresse Dragør Strandvej 50
2791 Dragør
Sehen Sie alles in diesem Bereich

Information

Ausstattung und Themen

Afmærkede ruter
Restaurant/Cafe
Eng
Fugletårne
Naturreservat
Borde og bænke

Koordinaten

Längengrad: 55.58177043
Breite: 12.65806195

Strandengene

Addresse Dragør Strandvej 50 
2791 Dragør
T